Night Rider rebranded

12-08-2021

Så starter Night Rider igen!!! B) :laugh: :cheer: :lol:

Hvad er Night Rider?
Night Rider er en intern vintercup i klubben. Det er meget afslappet og fokus er primært på at have det sjovt i vinterhalvåret. Der er masser af interne opgør i klubben. Night Rider er sjovt, og du skal selvfølgelig være med! ;)

Der bliver otte afdelinger i alt, hvoraf fire er før jul og fire er efter. Der afholdes en afdeling hver anden tirsdag i stedet for motionsintervaller. Mødetidspunktet er kl. 18:30 og opmærkning af ruten med reflekser er som regel fra kl. 18:00. Man samler point ind for hver afdeling i hhv. herrer, damer, H40 og D40. Efter de otte afdelinger bliver der kåret samlede vindere, der får præmier og kindkys! :kiss:

Datoer for NR 2021/2022:
1. afd: 2/11 2021 = Morten (Martin kommer med reflekserne)
2. afd: 16/11 2021 = Juliane
3. afd: 30/11 2021 = Steffen og Ryan
4. afd: 14/12 2021 (juleudgave)

5. afd:11/1 2022
6. afd: 25/1 2022
7. afd: 8/2 2022
8. afd: 22/2 2022 (den store finale) = The Hjortlunds

Tre vigtige regler:
- Kør pænt. Det er kun for sjov.
- Der gives point efter DCUs point system. DNF = 0 point.
- Der gives kun point til klubmedlemmer. Ingen undtagelser.

For dem der laver ruter: Sats på omgangstider på 6-9 minutter. Hvis ruten er meget kort, kommer man til at køre meget oven i hinanden. Hvis ruten omvendt er for lang, kommer man til at køre for meget alene. Husk, at alle skal kunne være med, så undgå helst de sværeste op- og nedkørsler!

Og til sidst lige lidt mere info omkring en NR afdeling:
- Vi mødes ved et af de normale samlingssteder (bliver slået op på forum)
- Vi kører hen til rutestart
- Der køres prøveomgang
- Vi kører Night Rider. Der køres i ca. 50 minutter.
- Man slutter når vinderen er i mål - også selvom man mangler en omgang eller to
- Når man kører i mål, stiller man sig op på række og venter indtil ens position bliver noteret (ret vigtigt, ellers er det umuligt at holde styr på point)